Ups belv ikke færdig. Tænk at nu går 24 kvinder sammen om, at hjælpe mig med, at holde endnu en event for Kræftramte kvinder. Det er bare så godt. Og det bliver vildt. Dette kommer I også til at hører meget mere om.
Igår havde jeg 25 skønne, dejlige og smukke Kvinder inde i min forretning la vida nabila til
(Girls Night en gratis dag/ aften hvor jeg og mit team stiller os tilrådighed og underviser i make up Hår paryker mm. ).
Alle havde det til fælles at de var i kemo behandling pga kræft. En led sygdom, som kan ramme os alle. Men en sygdom der også binder mange kvinder sammen. Det var en fantastisk dag. Tænk jer 25 kvinder der ikke kender hinanden eller os. De/ vi sad og talte om, make- up skønhed, tøj, sko, hatte, mode, mad, afføring, kvalme, vipper eller mangel på samme. Et bryst, ar eller to bryster, sex , berøring og samliv.
Hvis der er noget vi kvinder, kan så er det, at være støttende og åbnene og frie for leveren, når vi er samlet og alene.
Skriv endelig til mig med jeres oplevelser, spørgsmål eller bare en kommentar.
Jeg har et spørgsmål;  Hvor mødes de unge kvinder der rammes af kræft. Jeg har en ung pige der ønsker, at tale med andre unge piger der er ramt at kræft ??????????????

Jeg glæder mig til at høre fra jer.
Knus Nabila

Girls night

Jeg har haft nolge vilde, dybe, nyopdaget og fantastiske dage siden sidst jeg skrev.  Jeg har været på kursus hos en fantastisk kvinde. Allerede efter et par timer på kursuet siger Birgitte Pragst som leder kursuet, Nabila du skal nok lære det,
 JA-  hvad skal jeg lære: At trække vejret.

 Jeg tænkte, at det er da helt normalt, at trække vejret. Det gør jeg jo hele tiden. MEn Nej JEg blev igen klogere. Viste Du - At vi faktisk rigtig mange gange om dagen holder vejret  og "glemmer" at trække vejret. DEt er vildt  prøv dette selv.
Bemærk dit vejrtræknings mønster bare en dag, det er meget lærerigt og sjovt. Når vi holder vejret så er det tit forbundet med, at vi tænker om fortiden. Jeg lever jo nærmest i fortiden så. Jeg tænker det er utroligt at jeg overhovedet stadig lever for jeg holder vejret rigtig mange gange om dagen. Og endnu vigtigere hold nu op hvor jeg tænker alt for meget om ting der er sket, ting jeg alligevel ikke kan ændre.
Så nu- ny livsstil.
Glem fortiden Smiler stort. Hmm det holdte ikke så længe, men jeg prøver.

Jeg lærte også mange andre ting men det har I tilgode.

Søndag tilbragte jeg sammen med min skønne netværksgruppe Woman in touch gr. 2 Vi holdte planlægnings møde om " mit lille barn.- EN DANS På ROSER"- en event for kræftramte kvinder og deres døtre,mødre eller veninder.

Der er hår i maden mor!!!!!!

Jeg har haft en vidunderlig uge og weekend. Jeg har mødt så mange skønne kvinder sidste uge. Kvinder som alle har noget tilfældes- Vores skaldethed eller kommende skaldethed. Jeg sidder hjemme ved spisebordet lørdag aften sammen med min familie og venner. Så siger min store dreng (11 år) pludselig ; Mor du taler altid om hår og parykker, da du var sygeplejerske, talte du altid om, at tynd mave, hård mave, kvalme og opkast. Alle griner og min mand siger tørt- ja nu er det maden i håret eller hår i maden!!!

Jeg tænkte på min fantastiske uge, hvor jeg møder kvinder i alle aldre, der forståelig nok syntes, at det er meget hårdt, at miste håret.
Her er en måde at takle det på-  En 6 årige pige, siger til sin mor: " Mor man skal jo bare få en sygdom, som mig, så er man heldig, for så kommer man ind til Nabila og får lige det hår, man vil have og ønsker sig allermest.
Ordsproget lyder: Man skal hører sandheden fra børn og fulde folk.

Jeg har eller min forretning har 1 års fødselsdag i dag. Jeg har været så heldig, at møde mange fantastiske kvinder, jeg ser frem til endnu et fantasisk år. Som min søn nok mener, ja så elsker jeg mit arbejde- min passion, er at hjælpe mennesker, om det så er deres opkast eller om det er deres skønhed, de har brug for hjælp til -  ja så er jeg her.
Rigtig god dag til jer der ude. Som Ole Henriksen mit store forbillede, sagde på p3 i morges "masser af kys og kram til min omverden" Livet er fantastisk også selvom det kan være lidt op ad bakke nogle gange.
knus Nabila

Er helt ude og skide over det her!

Hvor sidder knappen?
Hvordan udgiver man et indlæg når man er EDB-idiot?
Hvordan indsætter man et link?
Alle de kloge siger at det her er fremtiden, men hvordan F**** gør man??

Jeg har besluttet at starte en blog. Og det var ikke lysten til at skrive der drev mig, nej, det er fordi jeg oplever et stigende behov at have et sted på nettet hvor vi kan tale åbent og trygt - eller anonymt for dem der ønsker det - om hvordan det er at miste håret, om at få kræft, gå i kemobehandling, miste sin kvindelighed, smage døden.

Bloggen skal være et sted hvor vi vil hinanden opad. Hvad mener jeg med det? Jeg ønsker ikke at skabe endnu et sted hvor vi kan føle os patientgjorte eller skal drukne i offerrollen, jeg vil tværtimod skabe et rum hvor vi taler om muligheder, styling, sjove oplevelser, de gode og de dårlige hårdage (jeg er oppe og slås med min paryk idag) og alle de ting der dukker op når man er der elsker fest og ballade, men samtidig dybde, går op i høj kvalitet, har høje standarder, men samtidig fuld af selvironi.

Jeg glæder mig til at lære jer at kende og se hvordan bloggen udvikler sig

Knus Nabila